Sådan bliver du klar til de nye retningslinjer fra Gmail og Yahoo!
Hvis din virksomhed sender mange e-mails, hvad enten det er af transaktionel eller markedsføringsmæssig karakter, skal du være opmærksom på de nye retningslinjer fra Gmail og Yahoo Mail, som træder i kraft i februar 2024.
Disse regler sigter mod at beskytte folks indbakker mod spam og uønskede e-mails ved at pålægge afsendere at tage nogle ekstra trin, inden de aktiverer deres e-mailplatform.
Vi har udarbejdet denne vejledning for at hjælpe dig med at tage de nødvendige skridt for at sikre, at du lever op til de nye retningslinjer fra Gmail og Yahoo.
1. Hvad er e-mail-autentificering?
Det er vigtigt at forstå, hvad e-mail-autentificering er, hvis din virksomhed bruger e-mailmarketing. E-mail-autentificering indebærer implementering af en række sikkerhedsforanstaltninger for at forsikre tjenester som Gmail og Yahoo Mail om, at de e-mails, du sender, kommer fra dig. E-mail-autentificering forbedrer ikke kun e-mail-sikkerheden, men øger også chancerne for, at dine e-mails lander i indbakken i stedet for i spam-mappen.
Fra februar 2024 vil Gmail og Yahoo Mail tjekke, om du har følgende autentificeringsmetoder konfigureret:
- SPF: SPF fortæller modtagernes indgående e-mail-servere, for eksempel Gmail og Yahoo Mail, hvilke udgående servere der har tilladelse til at sende e-mails på dine vegne. Dette hjælper med at forhindre, at dine e-mails bliver markeret som mistænkelige.
- DKIM: DKIM tilføjer et ekstra sikkerhedsniveau. Det sker ved at tilføje en digital signatur til e-mailen, der bekræfter, at den blev sendt af dit domæne. Hvis signaturen ikke stemmer overens med DKIM-nøglen, eller hvis meddelelsen er blevet manipuleret med, vil e-mailen være mere tilbøjelig til at blive markeret som spam.
- DMARC: DMARC er en metode til at autentificere e-mails. DMARC fortæller Gmails og Yahoos mailserver, hvordan de skal håndtere e-mails, der ikke består SPF- og DKIM-verificering.

2. One Click Unsubscribe
Gør det nemt for dine modtagere at afmelde sig, da det kan være irriterende at modtage uønskede e-mails. Hvis du gør det svært for dine modtagere at afmelde sig, øger du chancen for, at de markerer dine e-mails som spam. For at undgå dette skal du gøre følgende:
- Gør det nemt at afmelde sig ved hjælp af ét klik. Dette gør du ved at inkludere et afmeldingslink i List-Unsubscribe Header. Nogle e-mail-marketingplatforme indsætter disse automatisk, mens andre kræver, at du tilføjer dem manuelt.
- En anden måde at gøre det nemt for dine modtagere at afmelde sig, er ved at have et tydeligt afmeldingslink i footeren af dine skabeloner. Afmeldingslinket kan godt sende modtagerne til en landingsside, hvor de kan bekræfte, at de ønsker at afmelde sig, men undgå at tvinge dem til at indtaste yderligere oplysninger.
3. Hold din spamklageprocent under 0,3%
Hold din spamklageprocent under 0,3%, da Gmails og Yahoos nye ændringer vil straffe afsendere med en spamklageprocent over 03%. En spspamklageprocent over 03% vil negativt påvirke din Sender Reputation og leveringsdygtighed og få dine e-mails til at havne i spam eller endda blive blokeret.
Pro-tip: Du kan følge din spamklageprocent ved hjælp af Gmail Postmaster Tools. Mange ESP’er giver også en rapport over din spamklageprocent. Du holder din spamklageprocent ned ved at tilbyde indhold, som dine modtagere rent faktisk ønsker at læse.
Nedenstående er 3 tiltag, som du kan gøre for at holde din spamklageprocent nede.
- Hold dine lister opdaterede: Hold dine lister opdaterede: Du skal proaktivt administrere og rense dine lister for at sikre, at du fjerner abonnenter, der ikke engagerer sig med dine e-mails.
- Brug segmentering: Ved at sende målrettede emails baseret på interesser og karakteristika, har du en meget bedre chance for at holde din spamklageprocent lav.
- Brug præferencecenter: Undgå at sende for mange mails, da det som abonnent kan være belastende at blive bombarderet med e-mails fra den samme afsender dag efter dag. Brug et præferencecenter til at spørge dine abonnenter, hvor ofte de ønsker at modtage kommunikation fra dig.
Har du brug for hjælp til opsætning – eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe? Så er du altid velkommen til at kontakte os.