Opsæt det perfekte abandoned cart flow
Abandoned Cart eller forladt kurv er en form for remarketing, hvor du opsætter et flow der bliver triggered, når en besøgende på din hjemmeside har lagt en vare i kurven og forladt din webshop uden at fuldføre købet. I e-mailen viser du de varer, som den besøgende har efterladt med et link, der direkte fører brugeren over til check-out.
Det er blevet registreret, at 3 ud af 4 besøgende forlader en webshop og deres indkøbskurv uden at foretage et køb. Det kan være enormt frustrerende. Den gode nyhed er, at du med Marketing Automation kan få nogle af brugerne tilbage for at afslutte deres køb.
Abandoned cart raten – altså procentdelen der forlader en fyldt varekurv, er dog forskellig fra branche til branche. Salescycle afslører i en undersøgelse, at raten kan veksle betragteligt mellem de forskellige brancher.
Hvorfor mister de handlende modet?
Der kan være mange grunde til, at besøgende ikke fuldfører deres køb. I de seneste undersøgelser fra både EYStudios, Baymard og Econsultancy blev der konkluderet følgende grunde til, at folk forlader en fyldt varekurv:
Ovenstående punkter fra undersøgelsen er blot nogle grunde til, at fok forlader en fyldt varekurv. Der kan være andre årsager til at besøgende forlader deres varekurv:
- Dårlige betalingsmuligheder
- Beslutning om at gennemføre ordren i en fysisk butik fremfor online
- ”Comparison shopping” – begrebet om at sammenligne pris og levering med andre webshops
- Man venter til at varen kommer på udsalg
- Dårligt design (mobil, tablet og desktop)
Ovenstående giver et godt billede af, at det kan være mange årsager til, at den besøgende forlader en fyldt varekurv. Det gode er, at flere af disse grunde kan blive imødegået ved relativt simple modifikationer – enten i designet/processen eller kommunikationen.
Små ændringer på dit website kan have stor betydning for din konverteringsrate – og dermed din forretning.
Hvorfor er responsivt design så vigtigt i dag?
Responsivt design er lig med et mobilvenligt design, hvor hjemmesiden tilpasser sig skærmens størrelse – lige fra desktop til tablets og mobiler.
Brugervenlighed og et velfungerende responsiv design går hånd i hånd. Hvis din hjemmeside er responsiv, vil brugervenligheden også være god.
I en undersøgelse lavet af Baymars Insititute, kan man se, at abandonend cart raten på de forskellige enheder er forskellige, hvor mobilenheden vinder den forladte kurv.
Vi bevæger os længere væk fra stationære computere og over til bærbare enheder, hvor mobil er blevet en afgørende del af onlinetilstedeværelsen i dag.
For at skabe den bedste brugeroplevelse er det vigtigt, at du dobbelttjekker dit indhold på en mobilskærm, da den er markant mindre end en desktop. Du skal sikre dig, at din checkout process foregår så gnidningsfrit som muligt.
Her er et par af de største faldgruber i mobil-webdesign:
- Langsom sidehastighed
- Ikke-responsivt design
- Dårlig læsbarhed, lille tekst, vandret scroll
- Dårlig brugergrænseflade — for lille eller rodet
- Forvirrende mobilnavigation
- Rodet eller kompliceret webdesign
Det første punkt ovenover omhandler langsomme indlæsningstider, som er et af de største udfordringer ved mobilen. Flere undersøgelser peger på, at over halvdelen af webstederne forlades på mobil, hvis det tager mere end 3 sekunder at indlæse dem. Derfor er det nødvendigt med en maksimal website optimering og en hurtig CDN, der kan øge hastigheden.
Generelt kan mobilbrugere lide, når det hele er enkelt og hurtigt. Vi anbefaler, at du holder dit design effektivt og indhold shot n sweet og eliminerer unødvendig scrolling.
De besøgende fra mobilen kan godt lide at finde information nemt og hurtigt, så ved at holde dit design enkelt og highlighte de vigtigste oplysninger, er du allerede et skridt nærmere, at de gennemfører et køb.
Hvordan opsætter du abandoned cart mails, så du vinder kunden tilbage?
Du bruger højst sandsynligt en større del af dit marketingbudget på at drive trafik ind på din webshop – både fra Social Ads og Google Ads. De besøgende kommer ind på sitet, browser rundt og kigger på dine produkter. De tilføjer sågar varer i kurven, men så går det galt, når kunden endelig når checkout. Kunden forlader sitet, og gør ikke mere.
Alle dine markedsføringskroner virker som tabt ud ad vinduet. Det er en stor skam både for dig og brugeren, som har brugt tid på at fylde varekurven op.
En forladt kurv e-mail (abandoned cart email) er nok den lavest hængende frugt inden for Marketing Automation, og det er et meget effektivt værktøj til at få kunden tilbage i kurven.
Inden du går i gang med at sende e-mails til kunder, der har efterladt en kurv på webshoppen, er det med fordel, at du læser dette afsnit. For gør du det rigtigt, så er chancerne for at genvinde omsætningen enorm.
Opskriften er simpel.
Hold dig til dit budskab og gør det kort
Vær klar og tydelig i din mail. I abandoned cart mails er der sjældent brug for meget tekst, så du skal ikke bekymre dig om at skrive en lang tekst til formålet. Gør det simpelt. Når modtageren åbner din mail, skal de kun forholde sig til deres efterladte varekurv. Hold fokus på det og giv dem ikke andre muligheder.
Sørg for at modtageren får de oplysninger, de har brug for i e-mailen. Det kan være alt fra pris, størrelse, farve, fragt mv.
Du kan også bruge psykologiske tricks og bruge strategier som urgency og scarcity i dine mails. Urgency i forhold til at du gør modtageren opmærksom på, at der kun er 6 varer tilbage på lager, så vedkommende skal skynde sig at købe, inden det er for sent. Du skal dog kun gøre brug af denne metode, hvis det passer. For skriver du, at der kun er 10 varer tilbage, og brugeren besøger produktsitet og ser, at du har 50 tilbage, mister de troværdigheden til dig.
En anden stratetgi at bruge er scarity (det tidsbegrænsede aspekt), hvor du kommunikerer og gør det tydeligt for den besøgende, hvor længe varerne i kurven gemmes. Den besøgende har brugt tid på at browse rundt på dit site og vælge de rette varer, så det er en god servicemeddelelse.
Produktbillede i kurven
Som overskriften antyder, anbefaler vi på det kraftigste, at du viser et billede, at det produkt, den besøgende har efterladt i kurven. Hvis den besøgende blev forstyrret eller afbrudt i sit køb, kan det være et meget glædeligt gensyn at se et billede af den varer, man forelskede sig i.
Et billede af produktet fanger hurtig modtagerens opmærksomhed og giver dem en hurtig reminder på, hvad der er gemt i kurven. Hvad øjet ser – husker vi.
Det kan være, at modtageren har andre abandoned cart hos konkurrenter, så sørg for at dit visuelle udtryk er gennemarbejdet.
Send gerne flere mails
Vi er draget, når vi shopper på nettet – og generelt travle alle sammen. Vi kan hurtig blive afbrudt, når vi skal til at swipe til højre med en mobilepay betaling, og vi glemmer hurtigt, at vi har lagt et par nye sokker og t-shirt i kurven. Hjælp dine under med flere påmindelser, så de bliver mindet om, at de har produkter lagt i kurven.
Vi kender det alle sammen. En mail kan let overses, og du kan derfor roligt sende flere mails, hvor du gør den besøgende opmærksom på deres forladte kurv. Nu tænker du sikkert: er det ikke for aggressivt at sende flere abandoned cart mails ud? Nej – for det hele handler om din kommunikation til den besøgende.
Hvis brugeren ikke reagerer på din første e-mail, kan du sende en reminder ud, hvor du inspirerer dem med relaterede produkter eller andre varianter af det valgte produkt.
Vi anbefaler, at du max sender 3 mails i et abandoned cart flow, så du ikke ender med at spamme og irritere modtageren.
Skal der være en rabatkode?
Nej, er det korte svar. Du behøves ikke at give en rabatkode i en forladt kurv mail. Vores erfaring er, at hvis du giver en rabatkode til dine besøgende for hver gang, de forlader en kurv, så vænner du dem til, at de skal vente med at fuldføre et køb, indtil de har modtaget en rabatkode.
Vælger du derimod at give rabat i perioder, så behøves du ikke at give den samme rabatkode til dem, der køber for 99,- og til dem, der køber for 2.999, -.
Du kan også vælge kun at give en rabatkode til dem, der har en høj ordreværdi.
Har du lyst til at give en anden gulerod for at få den besøgende tilbage i kurven, så kan du eventuelt tilbyde fri fragt eller en hemmelig gave, hvis vedkommende afslutter sit køb.
Hav en klar og tydelig CTA
CTA’er gør sig ubetinget bedst der, hvor de bliver set.
Sørg for at placere din CTA i starten af e-mailen og sørg for, at du synliggør den med kontraster, så den skiller sig ud fra det øvrige design.
Tilføj eventuelt også CTA’en i bunden af e-mailen, da modtageren oftest skimmer mailen igennem og e-mail-enden er det sidste, de læser og husker.
Fang dem i det rette øjeblik
Du må endelig ikke vente længe, før du sender en tabt kurv e-mail. Relevans afhænger af timing. Hvis det tager for lang tid at sende en abandoned cart mail, mister du relevans.
Ved abandoned cart befinder den besøgende sig nemlig nederst i marketing funnel og i en evalueringsfase, så brugeren er købsklar. I denne fase handler det om relativt hurtigt at opmuntre og overbevise den besøgende om, at produktet eller ydelsen vil være det bedste valg.
Når vi handler på nettet, kan vi hurtigt browse på flere forskellige sites med et tilsvarende produkt. Du skal derfor gerne komme dine konkurrenter i forkøbet med en forladt kurv e-mail. Vi anbefaler, at du sender første e-mail inden for 1 time og 2 e-mail 24 timer efter deres besøg.
Hvilke resultater kan du forvente?
Antallet af folk der forlader en fyldt varekurv er meget høj. En undersøgelse fra Baymard Institute viser, at godt 70% forlader en varekurv uden at gennemføre ordren. Dvs. for hver 100 potentielle kunder (varme leads), er der 70 af dem, der forlader din webshop uden at foretage et køb
Abandoned cart er en af de vigtigste automations du kan opsætte, og din return on investment er rigtig høj. Du skal ikke rigtig gøre noget, da automation gør arbejdet for dig.
45% af alle abandoned cart e-mails åbnes og en gennemsnitlige click-through rate lægger typisk på 21%. Konverteringsraten ligger på ca. 10%.
For hver 100 potentielle kunder du sender abandoned cart e-mails til, betyder det at:
Med det på plads håber vi, at du føler dig klar til at lave en effektiv abandoned cart flow i dit foretrukne Marketing Automation-system. God fornøjelse med det og tak fordi du læste med.
HUSK! Du SKAL have samtykke fra dine kunder, inden du sender dem en tabt-kurv e-mail.